Uncle Wise As atter i Lunden

Uncle Wise As vinder med Birger Jørgensen i sulkyen (Foto: Kim Gudmand)

Panamera Racing har en enkelt hest til start i Lunden, når hjulene snurrer søndag eftermiddag.

Martin Hansen-trænede Uncle Wise As skal forsøge at følge på sejren fra samme bane i forrige start, hvor Birger Jørgensen kørte hesten til sejr. Landschampen får atter chancen.

»Uncle Wise As (7. løb – nr. 7) synes jeg gik fint sidst mod gode heste. Han er havnet lidt langt ude med spor syv, men han er hurtig fra start«, synes Martin Hansen, der håber på en god placering.

»Kommer han til at sidde med fremme undervejs forventer jeg han er med fremme, udtaler Martin Hansen.

Samme eftermiddag starter Windylane Hanover-sønnen Dominion Beach på Solvalla-banen i Stockholm.