Udessa Degli Dei på Fyn

Martin Hansen i Panamera Racings løbsfarver (Foto: Ulrik Pedersen/Travet.dk)

Onsdag eftermiddag er Martin Hansen på plads på sin tidligere hjemmebane med Udessa Degli Dei.

Det bliver René Kjær, der sidder bag den italienskfødte hoppe, der var slettet fra en tiltænkt start i Aalborg for tre uger og således ikke har startet siden Jägersro-starten i slutningen af juli måned.

»Udessa Degli Dei (2. løb – nr. 3) var dårlig senest på Jægersro. Er behandlet op i to omgange. Har trænet godt efterfølgende. Er lynhurtig fra start, så jeg tror hun fører hele vejen«, kommenterer Martin Hansen.