Flot andenplads til Believe It Or Not

Believe It Or Not i Derbyprøven (Foto: Martin Timm Holmstav)

Panamera Racing-opdrættede Believe It Or Not var tirsdag aften anden på Jägersro-banen i Malmø.

Med Henriette Larsen i vognen nåede Believe It Or Not føringen på første langside til en 10,8-åbning de første 500 meter. Kort efter overtog Venere Lux fronten, mens Believe It Or Not fulgte med i ryg.

Believe It Or Not kunne ikke besejre Venere Lux/Clara Jonasson, men holdt fint til andenpladsen i 1.14,7/2140 meter auto. Der var 12.500 svenske kroner i andenpræmie til den danskfødte fireåring.

»Min hest var godkendt, men jeg synes det er en skandale, at hesten (Venere Lux – red.), der vandt, ikke bliver disket for pasgang de første 350 meter«, forklarede Michael Lønborg efter løbet.