»Han viste yderligere fremgang«

Uncle Wise As vinder med Birger Jørgensen i sulkyen (Foto: Kim Gudmand)

Panamera Racings træner Martin Hansen er glad for Uncle Wise As’ præstation forleden.

Den italienskfødte fireåring Uncle Wise As vandt forleden for Birger Jørgensen i Lunden. Det var hestens anden sejr i træk efter at have vundet i starten for inden på Nykøbing F. Travbane.

»Han viste yderligere fremgang i forhold til Falster, og selvom han blev magelig til slut vandt han sikkert«, synes Martin Hansen. »Han starter nu i finalen i DTC’s 75 års jubilæumsløb«.