Heyhohereshegoes fjerde

Panamera Racing-opdrættede Heyhohereshegoes startede fredag eftermiddag i Lunden.

Med Nicolaj Andersen i vognen fik Heyhohereshegoes et roligt løb bagerst i feltet, mens Cash Valley overtog fronten på første langside for Jens Simoni. Det gav åbningerne 11,5/500 meter og 15,5/1000 meter.

Heyhohereshegoes havde en lille rumler på undervejs. Den fireårige hoppe kunne alligevel skære målstregen, som fjerde i 1.15,6/2000 meter auto. Der var 1.100 kroner i fjerdepræmie til hestens ejer, Jan Kramer.