Udessa Degli Dei finaleklar

Martin Hansen i Panamera Racings løbsfarver (Foto: Ulrik Pedersen/Travet.dk)

Efter andenpladsen i kvalifikationen er Panamera Racing-ejede Udessa Degli Dei klar til finalen i StoSprintern.

Udessa Degli Dei var førende undervejs for Christoffer Eriksson i hård tempo i Halmstad. Med 09,5/500 meter respektive 11,3/1000 meter. Hoppen var dog flot anden i 1.11,6/1609 meter auto til 37.500 svenske kroner.

»Hun (Udessa Degli Dei – red.) viste, hvor god hun er. Den havde tjent klart mindst af alle og var kun kort slået på 11,6. Nu venter finalen med spor 9«, oplyser Martin Hansen. Finalen afvikles lørdag den 8. juli på Halmstad.

Panamera Racing og Martin Hansen havde også Uncle Wise As med. Med Erik Adielsson i sulkyen var Uncle Wise As fjerde i 1.15,3/2140 meter auto. Der var 5.700 kroner i fjerdepræmie til den italienskfødte hest.

»Uncle Wise As fik et godt løb og Erik (Adielsson – red.) troede han skulle vinde med 500 meter til mål, men der var ikke helt det tryk i ham, som i de seneste starter«, kommenterede Martin Hansen på vej hjem fra Sverige.