En god søndag i ind- og udland

Panamera Racings Giggs Boko vandt sæsondebuten for Jeppe Juel (Foto: Hesselborg Foto)

Giggs Boko vandt på Jydsk Væddeløbsbane, mens Current Affair gik videre til E3-finalen for hopper.

Panamera Racing-ejede Giggs Boko kunne notere sig for sæsonens fjerde sejr i bare seks starter, da den søndag eftermiddag strøg først over mål på Jydsk Væddeløbsbane med Jeppe Juel i sulkyen.

Peter Jensen-trænede Giggs Boko sejrede i 1.16,0/1800 meter auto. Der var 12.500 kroner i førstepræmie til Giggs Boko, der med sejren har indtjent 58.529 kroner ved fire sejre i 10 karrierestarter.

På Färjestad-banen i Sverige skulle Panamera Racing-opdrættede Current Affair og Casterly Rock forsøge at kvalificere sig til finalerne i E3 for henholdsvis hopper og hingste/vallaker.

Det gik bedst for Tomas Malmqvist-trænede Current Affair med Björn Goop i vognen. Efter føring det meste af vejen måtte hoppen dog “nøjes” med andenpladsen i 1.14,3/2140 meter auto.

Der var 40.000 svenske kroner i andenpræmie til Current Affair. Der var derimod ingen penge til Tomas Malmqvist-trænede Casterly Rock og Christoffer Eriksson, der blev diskvalificeret for galop.