Spændende lørdag i Mantorp

Aron The Baron, her med Birger Jørgensen, er Panamera Racings mest vindende opdræt (Foto: Burt Seeger/US Photo)

Panamera Racing kan se frem mod en spændende lørdag, hvor fire heste starter på Mantorp i Sverige.

Calno de Pebrisy åbner med Micael Lindblom i vognen. Aron The Baron og This Is It starter i samme løb med henholdsvis Björn Goop og Kim Eriksson. Endelig sidder Örjan Kihlström bag Uncle Wise As.

»Calno de Pebrisy (2. løb – nr. 2) hoppede en topplacering væk i Skive. Jeg joggede ham rundt i prøveløbet. Han har trænet godt og virker fin. Han skal være en god chance«, synes Martin Hansen.

»This Is It (9. løb – nr. 2) har bare været her i 2 1/2 uge, så den er svær at bedømme. Hun har virket fin hjemme, men er vel bare en outsider her første gang«, bedømmer Martin Hansen.

»Aron The Baron (9. løb – nr. 3) var vi rigtig tilfredse med sidst, hvor han aldrig rigtig fik fred i spids. Sporet er godt og kusken er i form, så det ser godt ud på papiret«, mener Martin Hansen.

»Uncle Wise As (12. løb – nr. 7) har bare vist fremgang de to seneste starter og kæmpet til mål. Denne gang håber jeg han kan udnytte springspor og måske køres i spids. En god chance«, siger Martin Hansen.

På samme bane starter desuden Panamera Racing-opdrættede Casterly Rock med Christoffer Eriksson i sulkyen, mens Windylane Hanover-sønnen Dominion Beach atter får Per Lennartsson ved linerne.

I onsdags skulle ligeledes Panamera Racing-opdrættede Believe It Or Not have startet med sin træner Michael Lønborg på Racing Arena Aalborg, men hesten udgik grundet dårlige blodværdier.