Basic Instinct med alt sparet

Martin Hansen startede 1. marts, som privattræner hos Panamera Racing (Foto: Travfotos.dk)

Fireårige Basic Instinct måtte vende tomhændet hjem fra Nykøbing F. Travbane, som 17:10-storfavorit.

Træneren Martin Hansen forvaltede selv chancerne bag Basic Instinct, der dog ikke kom til sin ret. Sad fast med alt sparet i 1.17,2/2140 meter auto. Panamera Racings privattræner var dog tilfreds efter starten.

»Han var fantastisk fin og afslappet, og gik i mål med alle kræfter sparet. Vi havde bare ikke heldet i dag og endte med at sidde fast i et seks hestes felt«, forklarede den unge træner med løbet på behørig afstand.