Galop for Udora Jet på Fyn

Martin Hansen startede 1. marts, som privattræner hos Panamera Racing (Foto: Travfotos.dk)

Udora Jet fik intet udbytte af turen til Fyens Væddeløbsbane, hvor hoppen galoperede for Martin Hansen.

Fra spor seks fik Udora Jet en fornuftig start for Martin Hansen, men allerede i første sving slog hoppen over i galop. Efter ny galop på sidste langside valgte træneren, at opgive med den fireårige hoppe.

»Udora Jet gik uden alle fire sko og det gik bare ikke. Hun blev hovøm og lagde sig slet ikke ud som i træningen. Det er bare at glemme starten«, erkender Martin Hansen med løbet på behørig afstand.