Giggs Boko vandt i Aalborg

Panamera Racings Giggs Boko vandt sæsondebuten for Jeppe Juel (Foto: Hesselborg Foto)

Det blev til sejr for Panamera Racings Giggs Boko i sæsondebuten, hvor Jeppe Juel kørte hesten til sejr.

Peter Jensen-trænede Giggs Boko sæsondebuterede lørdag aften på Aalborg Racing Arena. Med Jeppe Juel i sulkyen blev den svenskfødte fireåring spillet ned til 21:10-favorit – og spillerne så rigtigt.

Ekvipagen overtog spidsen efter en omgangs kørsel og herefter var der ingen slinger i valsen. Giggs Boko strøg først over målstregen i 1.17,7/2140 meter auto. Der var 6.000 kroner i førstepræmie.

Panamera Racing havde endnu en hest på banen. I prøve- og rutineløbet kunne Panamera Racing notere sig, at Mr Panamera og Flemming Jensen løb i 1.21,4/2140 meter snore i rutineløbet.