Calno de Pebrisy sæsondebuterer

Johnny Takter (Foto: Kanal 75)

Panamera Racing-ejede Calno de Pebrisy sæsondebuterer onsdag på den svenske derbybane Jägersro.

Den nu femårige Ouragan de Celland-søn Calno de Pebrisy gør årets første start, når den onsdag aften er til start i Sverige. Det sker på Jägersro-banen i Malmø, hvor Johnny Takter får chancen i sulkyen.

Tomas Malmqvist-trænede Calno de Pebrisy har fået spor ni over 2140 meter auto. Der er 60.000 svenske kroner i førstepræmie. Calno de Pebrisy mangler blot få tusinde kroner for at blive halvmillionær.