V75-starter for Panamera-opdræt

Aron The Baron, her med Birger Jørgensen, er Panamera Racings mest vindende opdræt (Foto: Burt Seeger/US Photo)

Panamera Racing-opdrætttede Aron The Baron og Basic Instinct starter i V75 på lørdag.

Efter sejren til Aron The Baron og andenpladsen til Basic Instinct i deres seneste V75-start i Sverige. Gælder det atter den anden side af broen, når de to heste på lørdag atter starter i den svenske rikstoto på Jägersro.

»Basic Instinct (5. løb – nr. 8) ser det lidt kompliceret ud for. Skulle det løse sig, kan han være med på stregen«, tror Jeanette Marina Hansen, der træner hesten til daglig, men overlader den til svenskeren Thomas Uhrberg.

»Aron The Baron (10. løb – nr. 2) er hurtig fra start, men kan ikke tage en længde på den indvendige. Han føles stærk og topfrisk, så jeg er optimist«, som overlader derbytoeren til den svenske catchdriver Örjan Kihlström.

De kommende følhopper Udora Jet og Red Rose America er også med i transporteren til Malmø.

»Udora Jet (4. løb – nr. 5) skal til kiropraktoren i dag. Peter Jensen havde store forventninger til hende senest i et lignende løb, hvor hun desværre galoperede fra start«, udtaler Jeanette Marina Hansen.

»Jeg har ingen grund til ikke at gøre det samme. Hun er en nem og fornuftig hest«, synes Jeanette Marina Hansen om hoppen, som Panamera Racing tidligere har ejet sammen med Heide Holding.

»Red Rose America (11. løb – nr. 13) stortrives. Der er mange at runde, men flasker det sig er hun farlig«, afslutter Jeanette Marina Hansen. Både Udora Jet og Red Rose America køres af Örjan Kihlström.