Syvendeplads til Current Affair

Current Affair efter sejren i First Final Breeders Course 2 year olds 2016 på Jägersro (Foto: Christer Strandh)

Tomas Malmqvist-trænede Current Affair sluttede lørdag aften på syvendepladsen på Vincennes.

Panamera Racing havde lørdag to opdræt til start. Casterly Rock i Opdrætningsløbet i Sverige, mens Current Affair var til start på Vincennes-banen i Paris. Begge heste trænes af Jägersro-træneren Tomas Malmqvist.

Det gik bedst for Current Affair og Björn Goop i Frankring. Efter føring undervejs måtte Current Affair “nøjes” med syvendepladsen i 1.16,2/2200 meter auto. Det gav 800 EURO i syvendepræmie.

På Jägersro-banen havde Johnny Takter fået chancen bag Casterly Rock. Den endte dog uplaceret i 1.15,3/1640 meter auto. Første gang i karrieren, at hesten ikke så præmierækken.